Dette kunstværk fremkalder i sin enkelhed en følelse af stille kontemplation. Scenen udfolder sig med en delikat balance — et vandfald dominerer den øverste halvdel, afbalanceret af den blide tilstedeværelse af to figurer i forgrunden. De står der, tilsyneladende i ærefrygt, og betragter udsigten foran dem, deres holdninger antyder en delt beundring. Brugen af subtile vaske og penselstrøg skaber en blød, næsten drømmeagtig kvalitet, der antyder en forbindelse til traditionelt østasiatisk tuschmaling. Kompositionen, selvom den er enkel, trækker naturligt øjet gennem landskabet og inviterer beskueren til at opleve den samme følelse af fred og ro. Inkluderingen af en lille vignette med livlige røde blomster og yderligere kalligrafi tilføjer et ekstra lag af visuel interesse og tilbyder en yderligere påskønnelse af kunstværkets sarte skønhed.