Naturens rå kraft eksploderer foran beskuerens øjne; en hvirvlende vandstrøm, en rasende flod, vildmarkens hjerte blotlagt. Kunstneren fanger mesterligt vandets dynamiske energi, de skummende hvide kamme står i skarp kontrast til den mørke, truende himmel. Man kan næsten høre fossernes torden og føle stænkene i ansigtet. Høje, vindpiskede fyrretræer klamrer sig usikkert fast til de stenede bredder, deres mørke silhuetter bidrager til dramaet.

Kompositionen trækker blikket fra forgrunden, hvor knækkede grene og affald antyder flodens destruktive kraft, mod en fjern hytte, et skrøbeligt tilflugtssted midt i stormen. Paletten er domineret af dæmpede grønne, brune og stålgrå farver, der er fremhævet af det lysende hvide vand, der vælter frem. Det er en scene, der fremkalder både ærefrygt og en følelse af forudanelse; en påmindelse om naturens utæmmede skønhed og dens potentiale for ødelæggelse.