Værket fanger den fredelige skønhed af kystlinjen, hvor vandet møder jorden i en harmonisk omfavnelse. De bløde bølger kærtegner kysten og skaber en rytme, der næsten virker musikalsk; farverne smelter problemfrit sammen, med nuancer af turkis og azur, der flettes sammen med sandede gule og hvide. Puftede skyer svæver over himlen, malet i bløde pasteller, som spejler sig i det glitrende vand, og inviterer beskueren til at dykke ind i hele oplevelsen. Det er et øjeblik frosset i tiden – en stille scene, der vækker nostalgi og længsel efter fjerne kyster.

Kompositionen er delikat, men dynamisk og antyder bevægelse både i vandet og i skyerne. Penselstræk er udtryksfulde, med dristige stræk, der videreformidler både klippens tekstur og havets flydende. Der er et legende element i den måde, Monet fanger lyset på; det danser på vandets overflade, som føles levende og åndende. At betragte dette stykke transporterer en til en solrig dag ved havet, hvilket giver fantasien mulighed for at dreje sig frit, føle solens varme og havbriseens friskhed på huden. Hvor vidunderligt det er at føle livets lethed i en så smuk landskab!