I denne smukke gengivelse af Seinen ved Port-Villez danser lyse farver på lærredet; hver penselstræk er et vidnesbyrd om Monets delikate berøring. Scenen fremkalder en følelse af ro; de blødt svajende bølger på vandet glitrer under det bløde, æteriske lys, mens bjergene hæver sig i baggrunden, hvis konturer blødgøres af daggryets lys. Paletten er en blanding af kolde blå og bløde lilla toner, som giver dette landskab en overnaturlig kvalitet, der antyder, at det øjeblik er forbigående, fanget lige før solen skaber en kakofoni af levende farver ved daggry.

Kompositionen guider seerens blik ubesværet langs floden og skaber en sti, der føles både rolig og selvreflekterende. Skygger og refleksioner spiller harmonisk og udvisker grænserne mellem himmel og vand—et element, der er karakteristisk for impressionistisk teknik. Der er en umiddelbar følelsesmæssig indvirkning her; det føles som om verdens stress smelter væk, erstattet af den fred, naturen tilbyder. Dette værk repræsenterer ikke kun et øjeblik i tid, men fungerer også som en udforskning af lys og atmosfære, der smelter sammen med følelser af nostalgi og længsel. Den historiske kontekst for dette værk er vigtig, da den fanger kunstnerens voksende forhold til natur og omgivelserne, i en foranderlig moderne verden i slutningen af det 19. århundrede.