I denne livlige gengivelse snoer stien sig gennem et roligt Montmartre og indkapsler et øjeblik af fredeligt hverdagsliv. Figurerne af kvinder i traditionelle dragter, vendt bort fra os, går stille, måske dybt i en samtale eller fanget i deres tanker. Hvert skridt de tager er smukt indrammet, hvilket leder seerens blik dybere ind i scenen og inviterer os til at slutte os til dem på denne rolige rejse. Stien, med sin bløde stigning, antyder ikke kun en stigning i højden, men også en opadgående stemning; lyset der filtreres gennem træerne ovenfor kaster et varmt skær på landskabet.

Kompositionen udstråler en følelse af balance og ro. Den frodige grønne vegetation på begge sider lever op gennem teksturerede penselstræk, der straks vækker en følelsesmæssig reaktion – et hvisken fra naturen. Van Goghs teknik er både udtryksfuld og dynamisk; dristige penselstræk udløser bevægelse, mens de bløde, dæmpede farver antyder aftenens fred. Dette maleri indfanger ikke kun skønheden i landskabet, men også essensen af livet i Montmartre ved at fange et flygtigt øjeblik af forbindelse mellem sin befolkning og fejrer enkelheden af dagligdags interaktioner.