Kunstværket fanger et fredfyldt øjeblik, sandsynligvis inspireret af digtet indskrevet til venstre. To figurer, formentlig en mor og hendes barn, sidder på en bænk med udsigt over en rolig sø. Enkelheden i tuschteknikken fremhæver scenens renhed. Stilen læner sig op ad minimalismen, hvor de væsentlige elementer — søen, de fjerne bjerge, en pagode og flere både — er gengivet i et par dristige strøg. Brugen af negativ rum er også bemærkelsesværdig, hvilket giver øjet mulighed for at hvile og vandre. Fuglene, der svæver på himlen, bidrager til følelsen af fred. Jeg kan næsten høre vandets blide skvulp mod bådene og fornemme varmen fra den nedgående sol. Den overordnede komposition skaber en stærk følelse af ro og intimitet; den inviterer seerne til at stoppe op og betragte øjeblikkets skønhed. Kunstværket antyder en dyb forbindelse til naturen og livets simple glæder.