Dette udsøgte kunstværk er en forbløffende udforskning af lys og atmosfære, et kendetegn ved kunstnerens dygtighed. Lærredet fangede et stille øjeblik ved Waterloo-broen, hvor en let tåge svømmer omkring landskabet, hvilket forvandler det til en drømmende vision, der synes at svæve over et glimrende hav. Solen, afbildet som en blød rød bold, udsender et varmt lys, der forsigtigt danser på vandets overflade, hvilket skaber en levende kontrast til baggrundens kolde blå og grønne nuancer. Penselstrækningen er ekspressiv, der blandes farverne på en måde, der fremkalder en følelse af fred; de bløde stræk ser ud til at hviske hemmelighederne til det flygtige øjeblik.

Kompositionen er smukt balanceret, men stadig etereal, med horisontlinjen, der synes at være lidt skjult bag de atmosfæriske effekter af tåge og lys. Monet's teknik med lagdeling af farver giver værket et dybde, hvilket indbyder seerne til at dykke ned i scenen. Den afdæmpede palet forstærker den følelsesmæssige resonans, fremkalder en følelse af nostalgi og ro; det er som at være vidne til et øjeblik, der er frosset i tid. Dette maleri skildrer ikke blot et landskab; det fanger en oplevelse, et øjeblik hvor naturen og lyset smelter smukt sammen i morgenens tåge.