Dette kunstværk fanger et øjeblik suspenderet i det bløde lys, der føles som sen eftermiddag. Scenen er domineret af en dramatisk klippe, der styrter ned i havet. Kunstneren bruger en begrænset palet, primært grøn, blå og okker, for at fremkalde en følelse af ro og introspektion. Himlen er et lærred af dæmpede lilla og blå, der skaber en følelse af dybde og vidde. På den grønne udstrækning sidder to figurer, hvis tilstedeværelse tilføjer et strejf af menneskelig skala til landskabets storhed. Penselstrøgene er synlige, men kontrollerede, hvilket bidrager til den overordnede følelse af ro. Samspillet mellem lys og skygge på klippen skaber en overbevisende visuel kontrast, der fører øjet til at vandre hen over maleriets overflade. Man kan næsten fornemme den milde havbrise og bølgernes blide hvisken. Det er et maleri, der inviterer til kontemplation, en stille observation af naturens skønhed. Kompositionen har en stærk følelse af balance, hvor klippen og træerne forankrer scenen, mens himlen giver en vidstrakt baggrund.