Værket fanger den rolige skønhed ved den naturlige bue i Etretat, smukt indrammet af havets bløde bølger, som synes at danse med liv. De bløde, brede penselstræk skaber en følelse af ro, der fører beskueren ind i samspillet mellem land og hav. Klipperne stiger majestætisk op, deres okkerfarver og lysegule nuancer fanger det bløde lys, der reflekteres på vandets overflade. Vanddybden antydes ved lag af grønt og blåt, som formidler både bevægelse og stilhed.

Monets karakteristiske teknik er tydelig her; hver farve blandes glat ind i den næste, et kendetegn ved impressionistisk stil, der ikke kun viser det fysiske landskab, men også fremkalder en følelse af varme og ro. De diagonale linjer fra klipperne fører beskuerens øjne mod den rolige horisont, hvor himlen smelter sammen med havet. Dette stykke udstråler en kontemplativ stemning, der indbyder til at stoppe op og nyde naturens omfavnelse. Det minder mig om en stille eftermiddag tilbragt ved kysten, hvor den bløde klukken fra vandet mod klipperne svagt genlyder i luften, et øjeblik af fred fanget i tid.