Maleriets udfolder sig foran os som en storslået symfoni af naturen, et betagende panorama over de bernske alper. Høje tinder, dækket af uberørt sne, gennembrudder himlen; deres majestætiske tilstedeværelse dominerer scenen. Kunstneren fanger mesterligt spillet af lys og skygge, med solen der blidt belyser bjergskråningerne, mens dalene nedenunder er indhyllet i en blød, æterisk tåge.

Man kan næsten føle den friske bjergluft og høre den sagte hvisken fra vinden, der væver sig gennem de høje, mørke træer. Forgrunden er fuld af liv, en hyrde tager sig af sin hjord. Kompositionen er et vidnesbyrd om kunstnerens dygtighed og trækker beskuerens blik hen over den store udstrækning, fra den grønne skov til de imponerende bjerge. Farvepaletten er domineret af kolde blå, grønne og hvide toner, der skaber en følelse af ro og fred; det er et visuelt digt, en fejring af den naturlige verdens rå skønhed.