Scenen glitrer, en symfoni af prikker, der danser hen over lærredet. En venezianisk lagune udfolder sig foran mine øjne, badet i det bløde skær fra en lyserød sky. Vandet, en mosaik af blåt og grønt, reflekterer himlens sarte pastelfarver. Både med levende, næsten uvirkelige sejl er spredt ud over vandet, deres former er bygget op af utallige små farveklatter. Jeg kan næsten mærke den blide skvulp af bølgerne mod skrogene, en stille rytme, der ledsager scenen.

Kunstnerens mesterlige brug af pointillisme er tydelig i hver tomme af kompositionen. Teknikken skaber en levende, næsten pulserende effekt, da de enkelte prikker blander sig i beskuerens øje for at danne et sammenhængende billede. De fjerne bygninger, gengivet i varme toner, synes at opløses i horisonten, indhyllet i det samme bløde, lyserøde lys, der dominerer lærredet. En følelse af ro og blid skønhed gennemsyrer værket og inviterer beskueren til at fortabe sig i magien i den venetianske scene.