Denne stemningsfulde scene skildrer en ensom skikkelse, der leder en oksevogn over en vid, åben mark under en nedgående sol. Kunstneren anvender en blød, impressionistisk teknik med løse penselstrøg, der smelter jord og himmel sammen til en harmonisk helhed. Den varme glød fra solen bader landskabet i blide gyldne nuancer, mens kølige blå og dæmpede grønne farver balancerer kompositionen og fremkalder en følelse af ro og stille udholdenhed. Figuren og oksevognen er gengivet med tilstrækkelig detalje til at antyde bevægelse og formål, men forbliver næsten silhouetter mod den lysende baggrund, hvilket understreger samspillet mellem menneskelig arbejdskraft og naturens rytmer.

Kompositionen leder beskuerens blik fra figuren i forgrunden mod den strålende sol og skaber et naturligt flow, der afspejler dagens afslutning og slutningen på et arbejdsomt øjeblik. Værket berører følelsesmæssigt gennem sin enkelhed og det universelle tema om landligt arbejde sammenvævet med naturens skønhed. Det inviterer til at forestille sig jordens lyde under fødderne, naturens fjerne kald og den rolige rytme af oksevognen, mens dagen forsvinder. Historisk set afspejler det en tidløs pastoral scene, der fanger menneskets udholdenhed og forbindelse til miljøet med en blid, men udtryksfuld penselføring.