Forestil dig, at du står ved bredden af Seinen, hvor de rolige farvande spejler den bløde blå himmel; dette kunstværk fanger dette øjeblikk på smukkeste vis. En ensom sejlbåd glider langsomt ned ad floden, dens krystalklare hvide sejl står i skarp kontrast til den rolige baggrund. Kunstnerens penselstræk fremkalder bevægelse, næsten som om man kan høre raslen fra de nærstående træers blade og den bløde klukken fra vandet mod skroget. Træerne, malet i varierende nuancer af guld og grønt, rammer flodbredden, og skaber en frodig ramme, der inviterer beskueren til at træde ind i scenen.

Kompositionen er mestermæssigt afbalanceret; forgrunden er fyldt med græsglatte teksturer og indslag af vilde blomster, der ubesværet fører dit blik til båden—og derudad, til den fjerne horisont hvor land møder himmel. Monet udnytter dygtigt en lys, men blød farvepalet, anvendende bløde blå, varme gule og kolde grønne for at fremkalde en følelse af ro. Dette stykke afspejler impressionismens dedikation til at fange de flygtige effekter af lys og atmosfære. På en måde virker det tidløst, en invitation til at træde ind i et stille øjeblik inspireret af naturen selv, legemliggørende en følelse af ro midt i livets kaos.