Kunstværket fanger et melankolsk, men rørende billede af en industriel scene, hvor Jernfabrikken står fremtrædende mod baggrunden af et vidtstrakt landskab. Spor af liv og arbejde svæver omkring fabrikken; vi ser en ensom figur gå langs den græsklædte skrænt, hvilket tilføjer en fornemmelse af skala og menneskelig forbindelse til de robuste strukturer. De ravfarvede og matte grønne toner af markerne smelter smukt sammen med de metalliske grå nuancer fra røgen, som stiger fra skorstene, og illustrerer de skarpe kontraster, der er iboende i det industrielle miljø. Denne juxtaposering skaber en følelsesmæssig vægt og vækker en følelse af nostalgi, som afspejler spændingerne mellem fremgang og natur.

Kompositionen guider øjet fra den frodige forgrund, gennem de mørke vand fra kanalen, og fører os til den storslåede fabrik, der rejser sig som et monument. Strukturerne i baggrunden, enkle og uden prydelse, forankrer værket, mens den bløde krumning af vandet og den stenbelagte vej væver en stille fortælling om hverdagen ved siden af skabelses- og industriens larm. Van Goghs teknik, præget af brede penselstræk og en naturalistisk palet, inviterer beskuere til at reflektere over følelsen af sted — jordens varme mod den kolde berøring af maskinen, spændinger og harmoni indviklet i et fortryllende landskab.