Maleren fanger et solbeskinnet landskab, der udstråler den rolige skønhed af Antibes, hvor den livlige farveleg danser over lærredet. Et majestætisk fyr står som en vogter i forhånd, dets frodige grønne nåle er en markant kontrast til de varme jordtoner. De fjerne bjerge indrammer byen, deres former blødgjort af atmosfærisk perspektiv; blandingen af blå og lilla fremkalder en fredelig harmoni. Monets penselstræk—de prikformede berøringer og den delikate lagdeling af nuancer—giver liv til scenen; det er næsten som om du kan høre det bløde sus af blade og de fjerne bølger, der kysser kysten.

Når man ser tættere, kan man se den fine balance mellem detaljer og indtryk, der definerer Monets stil. Bylandskabet i det fjerne er givet med en løs hånd, som fanger essensen frem for præcisionen af hver struktur. Farverne—strålende gule, der væves sammen med dybe blå—maler en verden fyldt med sollys; hver penselstræk synes at være levende. Du transporteres til et fredeligt øjeblik, måske forestiller du dig selv siddende under det træ, og føler solens varme og den kølige havbrise. Dette værk demonstrerer ikke blot Monets mestring af lys og farve, men det fremkalder også den historiske betydning af impressionismen, som fejrer naturens skønhed, og vækker en følelse af nostalgi og ro, der varer langt efter betragtningen.