Scenen udfolder sig med en fredfyldt, næsten æterisk skønhed. En stor udstrækning af lyseblå himmel dominerer og smelter subtilt sammen med antydningen af vand nedenunder. Penselstrøgene er løse og impressionistiske med bløde, fjeragtige strøg, der fanger lysets og luftens sarte dans. En flok flamingoer, en levende stænk af lyserød, tager af, deres former er knapt definerede, hvilket skaber en følelse af bevægelse og frihed. Kunstneren bruger en begrænset palet, primært med bløde blå, lyserøde og jordfarver for at fremkalde en følelse af ro. Kompositionen er enkel, men effektiv og trækker blikket opad med fuglenes yndefulde stigning. Det er et øjeblik af ren poesi, hvor det almindelige bliver ekstraordinært og efterlader beskueren med en følelse af fred og undren. Jeg kan næsten høre vandets blide klukken, sivets raslen og vingernes sagte hvisken.