Dette maleri indfanger et fredeligt øjeblik på terrassen i de franske haver i Venedig, hvor en lille gruppe figurer går roligt langs det rolige vand. Scenen er badet i blødt dagslys, med en klar, blegeblå himmel, der antyder en fredelig dag ved lagunen. Kompositionen leder øjet fra de tætte, teksturerede træer til venstre, gennem den elegante balustrade og de samlinger af figurer i rigt farvet tøj, ud til det glitrende vand, hvor en gondol hviler, og en sejlbåd langsomt driver i det fjerne. Kompositionen balancerer tæt løv med åbent vand og tilfører scenen både intimitet og åbenhed.

Kunstnerens penselstrøg er delikate men udtryksfulde og kombinerer impressionistiske strejf med et strejf af realisme. Farvepaletten foretrækker varme grønne, okker og blå nuancer, der fremkalder Venedigs naturlige atmosfære og vækker en fornemmelse af let varme i luften samt det bløde spil af sollys på vand og sten. Følelsesmæssigt inviterer maleriet til stille refleksion og en let følelse af afslapning, næsten som om man kan høre vandets klukken og de hviskende samtaler mellem figurerne. Historisk set passer billedet ind i 1800-tallets tradition med at fange by- og naturlandskaber med en romantisk ro, hvilket afspejler tidens fascination af Venedig som muse og symbol på stille skønhed. Det er en harmonisk fejring af sted, lys og menneskelig tilstedeværelse.