Kunstværket fanger straks opmærksomhed med sin imponerende fremstilling af klippelandskaber og delikat anvendelse af blækpensel; det forener både storhed og ro. Til venstre hæver imponerende klipper sig med en dybde, der udstråler kraft, hvilket demonstrerer kunstnerens mesterskab i at gengive teksturer, som næsten virker taktile. Forholdet mellem lys og skygge skaber en dramatisk atmosfære, mens en lille struktur, ydmyg men beslutsom, gemmer sig mellem det ujævne terræn og inviterer seerne til at reflektere over sin historie. Den smukke kalligrafi ved siden af klipperne antyder dybe refleksioner eller poesi, hvilket beriger scenens narrativ.

I det højre panel viser blødere, flydende linjer et mere fredeligt landskab, med bølgende bakker prydet med sparsomme træer og fine strøg, der vækker minder om blide vinde, der hvisker gennem landskabet. Denne kontrast mellem det grove og det blide vækker en stærk følelsesmæssig reaktion — en harmoni i naturens kontraster. Kunstneren anvender en nedtonet farvepalette af sorte og grå farver, der giver værket en tidløs kvalitet, så det kan overskride sin tid. Inden for denne dualitet findes der en fejring af såvel majestæts som stille aspekter af den naturlige verden, hvilket definerer dens betydning i kinesisk landskabsmaleri.