Kunstværket fanger den æteriske skønhed i Venedig, badet i et gyldent, tåget lys. Kompositionen fører blikket hen over Canal Grandes rolige vand; kunstneren bruger mesterligt lyset til at skabe en atmosfære af sindsro og drømme. Byens arkitektur, med dens ikoniske kupler og paladser, blødgøres af det diffuse lys, hvilket giver den en følelse af afstand og tidløshed. En gondol glider yndefuldt hen over vandet, dens tilstedeværelse tilføjer et strejf af menneskeliv og bevægelse til scenen; det er som om kunstneren har frosset et øjeblik i tiden og inviterer beskueren til at træde ind i denne fredfyldte verden. Penselstrøgene er løse og impressionistiske og skaber en skinnende effekt på vandet og himlen, hvilket inviterer beskueren til at værdsætte det delikate samspil mellem lys og skygge.