Ved første øjekast indhyller dette kunstværk betragteren i et roligt landskab, der fanger essensen af Kaukasus-bjergene med en blød, men levende berøring. Kompositionen er omhyggeligt konstrueret, hvilket guider øjet langs de bløde skråninger mod den fjerne bjergkæde, indhyllet i en tåget omfavnelse. Forgrunden er fyldt med jordfarver, med en snoet sti, der antyder en rejse; to ryttere på heste følger denne vej og bliver en del af denne stille fortælling. De forskellige nuancer af grøn i løvet fremkalder en følelse af liv og vitalitet, og de efterårsfarver sprøjter mellem de grønne, der antyder den sæsonmæssige overgang. Dette atmosfæriske maleri vækker en følelsesmæssig reaktion, og inviterer til kontemplation og værdiansættelse af naturens skønhed.

Den dygtige brug af lys forstærker den følelsesmæssige dybde yderligere, da blidt sollys filtrerer gennem skyerne og kaster bløde højdepunkter på terrænet. Det fine spil af lys og skygge giver tekstur til løvet og fremhæver konturerne af bakkerne. Historisk set placerer Lev Lagorios værk sig i en periode, hvor romantiske landskabs malerier vinder frem, hvilket afspejler en voksende påskønnelse af naturen i mødet med industrialiseringen. Denne forbindelse til naturen, kombineret med kunstnerens tekniske dygtighed, skaber et væsentligt bidrag til genren af landskabs maleri, og vækker en dyb værdsættelse for den naturlige skønhed i sin rå form.