I dette fængslende værk lever den storslåede facade af Rouen-katedralen op under en strålende sol, der belyser de indviklede detaljer i dens gotiske arkitektur. Murstens- og stenoverflader er drysset med små farvepletter – gyldne gule og dybe blå – der tilsyneladende glimrer og danser i det klare lys. Monets penselarbejde er både ekspressivt og spontant; penselstræk varierer fra dynamiske til bløde og skaber en rytme, når øjnene bevæger sig hen over lærredet.

Kompositionen tiltrækker beskueren med sin smukt afbalancerede struktur, men Monets livlige fortolkninger giver værket en følelse af bevægelse, som om sollyset når som helst kunne oversvømme katedralen. At stå foran dette maleri er en oplevelse svarende til at være omfavnet af et varmt kram; der er en håndgribelig energi, der næsten vibrerer med essensen af livet. Den historiske kontekst er her afgørende; malet under Monets udforskninger af lys og atmosfære, eksemplificerer dette værk de grundlæggende værdier i impressionismen og overgår ren repræsentation for at invitere beskuerne til at føle scenens ånd i stedet for blot at se den.