Scenen udfolder sig med en rolig værdighed; et kystlandskab, gengivet i bløde akvareller, omfavner beskueren. Kunstnerens sarte berøring er tydelig i de subtile farvegraderinger - den blege, næsten æteriske himmel smelter sammen med det rolige vand. Fiskere ses, engageret i deres daglige rutine, deres silhuetter tilføjer et menneskeligt element til havets vidde. Kompositionen er afbalanceret; både og figurer er omhyggeligt placeret for at trække blikket hen over scenen.

Farvepaletten, domineret af dæmpede blå, brune og antydninger af lyserød, fremkalder en følelse af ro. Kunstnerens mesterlige brug af lys og skygge definerer subtilt formerne. Den historiske kontekst placerer sandsynligvis dette værk inden for en periode, hvor romantikken blomstrede; en tid, hvor kunstnere søgte at fange skønheden og den sublime natur. Værkets betydning ligger i dets evne til at transportere beskueren til et specifikt øjeblik og sted, så vi kan mærke den blide havbrise og høre mågernes fjerne skrig.