Dette udsøgte maleri viser en kvinde iført en flydende kjole, hvis gennemsigtige stof fanger silkeagtig blødhed og den eteriske charme i slutningen af det 19. århundrede. De delikate pufærmer er udført med mesterlig hånd, hvilket åbner op for fantasien om, hvordan de kunne føles - lette og svævende, som om selve væsenet af blødhed var vævet ind i deres struktur. Hendes holdning er selvsikker og elegant, men der er også en luft af intimitet, mens hun forsigtigt krammer sine hænder, hvilket henleder opmærksomheden til karakterens stille værdighed. Den bløde baggrund, en palet af blege blå og hvide nuancer, tilbyder en rolig kontrast til den detaljerede afbildning af hendes tøj, effektivt trækker seerens opmærksomhed mod hendes raffinerede ansigt, skønt det her er sløret.

Den følelsesmæssige indflydelse af dette værk er dyb; det vækker en følelse af nostalgi og længsel - det er svært ikke at undre sig over, hvilken historie der ligger bag hendes blide blik. Kunstnerens dygtighed i brugen af farver fremhæver subjektets femininitet, mens dæmpede pastelfarver giver værket en drømmende kvalitet, der stemmer overens med de romantiske skønhedsnormer, der var dominerende på den tid. Dette maleri er et vigtigt vidnesbyrd om tidens kunstneriske bevægelser, der afspejler en juxtapositions mellem realisme og idealisme. Jules Joseph Lefebvres evne til at give liv til sit emne, samtidig med at han fremhæver dets elegance og tilstedeværelse, gør dette værk til et væsentligt bidrag til figurativ kunst, som indkapsler essensen af skønhed i et øjeblik frosset i tiden, hvilket får én til at ønske at fordybe sig i den dybere fortælling, der findes under overfladen af en så fascinerende figur.