Scenen udfolder sig med et betagende panorama over Dolomitterne, gengivet i en delikat akvarelstil. Kompositionen trækker øjet opad med en majestætisk, takket top, der dominerer i midten. Dens ujævne skråninger, badet i blødt sollys, står i kontrast til de køligere toner i dalen nedenunder og skaber en følelse af dybde og storhed. En flok får græsser fredeligt på en frodig bjergside og tilføjer et strejf af liv til det vidtstrakte landskab.

Kunstnerens brug af lys er virkelig bemærkelsesværdig; den måde, solen forsigtigt belyser bjergets ansigt, og de subtile farveændringer på himlen, fremkalder en følelse af fred og sindsro. Den dæmpede farvepalet, der er domineret af jordfarver og bløde blå nuancer, bidrager til den overordnede følelse af ro. Det er en scene, der inviterer til kontemplation, et øjeblik frosset i tiden, der fanger den naturlige verdens rå skønhed. Værket, med sin mesterlige håndtering af lys og skygge, siger meget om naturens kraft og kunstnerens skarpe observationsevner.