I dette fængslende kunstværk mødes det mægtige hav med de stejle klipper og præsenterer et dramatisk samspil af farver og teksturer. Kunstnerens penselstræk skaber en symfoni af bevægelse; bølgerne brager ind i de stoiske klipper, deres solide former er gengivet med dynamiske stræk, der antyder både styrke og skrøbelighed. Paletten domineres af dybe blå og hvide nuancer, som står i kontrast til de jordnære nuancer af klipperne, som fremkalder en følelse af ro indviklet med naturens voldsomme kraft; det fanger essensen af et kystlandskab, der føles både tidløst og levende.

Kompositionen guider mesterligt øjet gennem de klippefremspring, der fanger opmærksomheden mod den højeste sten, der står fast på baggrund af en vidtstrakt himmel. Denne følelse af skala vækker en følelse af ærefrygt, som om beskueren vidner om et øjeblik i naturen, der har eksisteret længe før, og vil fortsætte med at eksistere meget senere. Den følelsesmæssige indflydelse er dyb; man kan næsten høre oceanets brøl og føle tågen på sin hud, der omfavner dem i scenens skønhed og storhed. Dette værk står som et bevis på naturens sublime egenskaber, der udtrykker såvel ro som tumultarisk energi i en enkelt ramme.