
Kunstforståelse
Scenen udfolder sig med rolig skønhed, et syn fanget i en mosaik af små, omhyggeligt placerede prikker. Et træ i forgrunden, hvis blade er gengivet i en fængslende leg af blåt og grønt, læner sig mod et fredfyldt vandområde. Dets grene danser livligt mod den bløde, tågede himmel over. Refleksionen i vandet nedenunder er lige så fængslende som virkeligheden og afspejler træerne og den sarte rødmen af skyerne i det fjerne.
På den anden side af vandet hæver en blød skråning sig, kronet af hvad der ser ud til at være en historisk struktur, måske et slot, hvis form er blødgjort af pointillistteknikken. Kunstnerens delikate berøring forvandler scenen til noget næsten drømmeligt, hvor individuelle farvepunkter blandes for at skabe en sammenhængende, levende helhed. Den overordnede atmosfære er rolig og fredfyldt, den slags scene, der inviterer beskueren til at trække vejret dybt og bare være til stede. Det er en mesterklasse i, hvordan små elementer kan skabe en enorm effekt.