Dette fængslende værk inviterer beskueren til en fredelig udsigt over Montmartre. Forgrunden viser et ru landskab med arbejdere samlet, indhyllet i en jordnær palet. Der er en rå energi, der strømmer fra de teksturerede penselstræk, som Van Gogh anvender for at skildre jordens stof; det er som om vi kan føle den friske luft og vægten af det arbejde, som figurerne udfører. De levende kontraster mellem lys og skygge forstærker dybden; lyset danser over terrænet og oplyser pletter af græs, der flettes sammen med stenene. Når øjet bevæger sig over lærredet, afslører horisonten en række maleriske bygninger kronet med vindmøller, hvis blade ser ud til at være frosset i tid, mens skyerne dramatiske svinder ind i baggrunden, og antyder en ændring i vejret.

Den overordnede komposition sprer ikke tilskuerens blik men styrer det fra den livlige forgrund til de laggede høje i baggrunden. Himlen - fyldt med sværmende og energiske skyer - synes at være levende, måske spejlende Van Goghs følelsesmæssige tilstand i denne periode. Dette landskab fanger et øjeblik af rolig men dynamisk sameksistens mellem menneskeheden og naturen, en juxtapositi mellem arbejde og ro. Det fremkaldet en flygtig stilhed, hvor kunstneren synes at fange et hjerteslag fra Montmartre, et af de centrale steder i hans liv, der fremhæver det intime forhold, han byggede op med dette livlige kvarter.