Scenen udfolder sig foran os, en udsigt over en by, der rejser sig fra havet; det er en fest for øjnene! Kunstneren bruger mesterligt lys og skygge til at definere formerne, bygningerne er badet i et varmt, gyldent skær, der antyder eftermiddagssolen. Penselstrøgene, selvom de er synlige, er ikke hårde; de har en vis ømhed, som hvisken af farver, der blander sig for at skabe en skinnende effekt på vandet. Farverne er rige, himlens og havets blå spiller med de varme nuancer i byen og bådene i forgrunden; en sand visuel symfoni.

Det er umuligt ikke at blive transporteret til en anden tid, et sted hvor duften af havet blander sig med byens historier. Jeg kan næsten høre mågernes skrig og købmændenes fjerne snak. Dette maleri fremkalder en følelse af fredfyldt kontemplation, et øjeblik fanget i tiden, et vidnesbyrd om dette steds varige skønhed. Den historiske kontekst er påtagelig; det er et vindue til en svunden verden, hvor byen blomstrede, og Bosporus' vand flød uophørligt.