Dette levende landskabsmaleri fanger den fortryllende scene af høje fyrretræer mod baggrunden af en betagende kystlinje. Den rytmiske arrangement af træerne fører dit blik mod de fjerne bakker, som ser ud til at kysse horisonten, hvor det azurblå hav møder himlen. Renoirs penselstræk er livlige og spontane, hvilket skaber en følelse af bevægelse; en blid brise synes at ruske bladene, hviskende naturens hemmeligheder.

Farvepaletten er en dans af frodige grønne, delikate blå og varme jordfarver, der fremkalder en følelse af ro og harmoni. Hver nuance smelter glat ind i den næste, som om den fanger et flygtigt øjeblik i tiden, gennemsyret af lykke og vitalitet. Man kan ikke undgå at indånde naturens friskhed, mens en følelse af fred omslutter én, mens Renoirs fejringen af landskabet fremkalder en forbindelse til den naturlige verden, der reflekterer glæden fundet i enkle fornøjelser - en gåtur blandt fyrretræerne, et øjeblik af refleksion ved havet.