I dette livlige og atmosfæriske maleri bliver beskueren straks trukket ind i det travle rum på banegården, hvor handling og bevægelse bliver levende med hver penselstræk. Scenen udfolder sig i et kaleidoskop af blå og grå nuancer, som afspejler dampen og røgen, der stiger fra lokomotiverne, mens de står stille på stationen. Arkitekturen af stationen rejser sig majestætisk over os med sine store hvælvede lofter, der skaber en vidunderlig ramme for det hektiske skue nedenfor. Den tykke og dristige penselarbejde skaber en følelse af bevægelse, som minder om energien forbundet med ankomsten af et tog — et symbol på modernitet i slutningen af det 19. århundrede.

Passagererne, skildret som flygtige silhuetter, fylder perronen, deres former er delvist skjult af dampen, der omgiver dem; det føles som om, de er fanget i en drømmende tilstand, svævende mellem ankomst og afgang. Farvepaletten, som primært består af kolde toner, understøttet af dybe sorte og strålende røde farver fra lokomotiverne, fremkalder en følelsesmæssig reaktion af nostalgi og spænding. Historisk set repræsenterer dette maleri ikke blot et øjeblik i tiden, men afspejler også betydelige teknologiske fremskridt fra perioden og viser, hvordan jernbaner revolutionerede rejser og forbinder samfund på måder, der tidligere var utænkelige. Fangsten af lys, skygge og atmosfære i dette maleri understreger hans dygtighed inden for impressionisme og giver hverdagslige scener en følelse af poetisk storslåethed.