Det stormfulde hav brøler, et kaos af bølger med hvide toppe, der slår mod de mørke, takkede klipper. Kunstneren har mesterligt fanget naturens rå kraft; vandets bevægelse er håndgribelig, næsten voldelig. En ensom figur, måske en fisker, klamrer sig usikkert til klipperne, dværget af stormens enorme omfang. Ovenfor er himlen en dyster udstrækning, et lærred af dybe blåt og sort, gennemsyret af en spredning af havfugle, hvis hvide former skiller sig ud mod den truende baggrund. Kontrasten mellem lys og skygge er dramatisk, hvilket forstærker den følelsesmæssige effekt; man kan næsten føle den bidende vind og havets sprøjt. Kunstnerens penselstrøg, selvom de er detaljerede, formidler en følelse af hast og umiddelbarhed, hvilket perfekt afspejler den turbulente scene foran os. Det er et øjeblik frosset i tiden, et vidnesbyrd om den varige kamp mellem mennesket og elementerne.