Denne udtryksfulde scene fanger en fredelig bjergsø, hvis overflade glimter med lys og skygge under en vidstrakt skyet himmel. Beskuerens blik trækkes først mod det delikate samspil mellem sollys og vand – en sølvagtig glans, der smukt kontrasterer med de mørkere refleksioner af siv og omkringliggende vegetation. To piger i en lille træbåd driver roligt; den ene sidder eftertænksom, den anden står med armene hævet, som om hun hilser vinden eller signalerer mod fjerne bakker. Kompositionen balancerer dygtigt den frodige grønne forgrund med de majestætiske, ru tinder i baggrunden og skaber en harmonisk blanding af intimitet og storhed.

Kunstnerens teknik viser en mesterlig beherskelse af lys og atmosfære; hvert penselstrøg synes at fange den flygtige kvalitet af et øjeblik ophængt i tiden. Paletten er rig, men naturlig, domineret af jordfarvede grønne, varme brune og kølige blå, som antyder friskheden af den alpine luft. Den følelsesmæssige effekt er fredelig ensomhed og stille refleksion, der inviterer beskueren til at blive i dette idylliske tilflugtssted langt fra det moderne livs larm. Maleriet fra midten af det 19. århundrede afspejler romantikkens fascination af naturens sublime skønhed og menneskets forbindelse til landskabet – en kunstnerisk fejring af ro midt i et vildt, urørt miljø.