Et blødt, æterisk lys bader scenen og giver den en drømmende kvalitet; som at være vidne til et minde. Luften føles tyk med løftet om en frisk dag. Vindmøllens struktur er det ubestridelige fokuspunkt, der rejser sig majestætisk mod den lysende himmel. Kunstnerens teknik er umiddelbart åbenbar: små, omhyggeligt placerede farvepunkter, en teknik kaldet pointillisme. Det er en symfoni af grøn, lilla og gul, der på afstand smelter sammen til et sammenhængende billede. Vandet reflekterer himlen og skaber en følelse af dybde og ro. Stilheden brydes kun af antydningen af både i det fjerne, en blid påmindelse om livets stille rytme. Den overordnede effekt er af sindsro og subtil skønhed, et øjebliksbillede af et øjeblik i tiden, bevaret for evigt. Dette stykke føles næsten musikalsk, en visuel sonet, måske, sammensat i punkter og streger af rent pigment.