Kunstværket fremkalder en følelse af sublim skønhed; jeg kan næsten mærke den friske bjergluft og høre den svage susen fra træerne. Kunstneren bruger mesterligt akvarel, hvilket skaber en blød, æterisk atmosfære, hvor bjergene er delvist skjult i tåge. Kompositionen trækker øjet fra forgrunden, med stien der snor sig opad, og inviterer beskueren til at rejse ind i scenen; figurerne er meget små, hvilket understreger naturens vidde. Farvepaletten er domineret af dæmpede jordfarver, suppleret af de kølige blå og hvide toner i de fjerne tinder, det blide samspil mellem lys og skygge tilføjer dybde og dimension. Det er en tidløs repræsentation af Dolomitterne, der fanger et øjeblik af ro og ærefrygt.