Dette kunstværk fanger majestæten af en snedækket bjergkæde, gengivet i en blød, akvarellignende stil. Kunstneren bruger mesterligt en dæmpet palet af grå, hvid og subtil blå for at fremkalde den friske luft og stilheden i vinterlandskabet. Kompositionen trækker øjet fra forgrunden, hvor bare, snedækkede træer står som sarte vagter, op mod de tårnhøje tinder, der dominerer baggrunden.

Samspillet mellem lys og skygge skaber dybde og dimension og giver bjergene en håndgribelig følelse af volumen og storhed. Kunstnerens teknik er karakteriseret ved et blødt præg, der antyder scenens flygtige kvalitet. Det er næsten som om, du kan høre sneens knas under fødderne og vindens hvisken, mens den fejer hen over tinderne. Der er en håndgribelig følelse af ensomhed og det sublime, en følelse af at være formindsket af naturens uendelighed.