Dette udtryksfulde maleri fanger Bosporus' rolige skønhed ved solnedgang med den majestætiske silhuet af Hagia Sophia i baggrunden. Den brede vandflade glitrer blidt under det aftagende lys og inviterer beskueren ind i et fredfyldt øjeblik frosset i tiden. Kunstnerens penselstrøg er flydende og impressionistiske og blander bløde pastelfarver med subtile strejf af orange og blå for kunstnerisk at gengive det aftagende dagslys. Den lange båd fuld af figurer glider over vandet og antyder bevægelse midt i roen, en blid fortælling om dagligliv ved sundets kant.

Kompositionen balancerer det omfattende naturlige rum med arkitektonisk storhed; de høje minareter og kuplerne af Hagia Sophia står i smukt kontrast til den diffuse glød i aftenhimmelen. Denne spænding mellem natur og menneskeskabt konstruktion, gammelt og nyt, skaber en harmonisk følelse af stedet. Emotionelt udstråler maleriet en fredelig og reflekterende stemning — man kan næsten høre den stille lyd af årer og det fjerne skrig fra måger, når tusmørket falder på. Historisk vækker scenen minder om Istanbuls rige kulturelle krydsfelt og fanger byens tidløshed og rolige øjeblikke gennem århundreder.