Scenen udfolder sig med en håndgribelig følelse af rustik harmoni; de løse og livlige penselstrøg fanger essensen af en solrig dag. Figurer er spredt ud over landskabet, engageret i den tidløse opgave med at høste. De frodige grønne blade og himlens bløde blå kontrasterer med jordfarverne i den dyrkede jord og skaber en visuel symfoni. Man kan næsten mærke solens varme og høre bladets blide sus. Kompositionen, med sine tilbagetrækkende planer og den dynamiske arrangement af figurerne, trækker øjet dybere ind i scenen og inviterer til kontemplation over forbindelsen mellem menneskeheden og naturen.