Denne delikate tegning skildrer en fredelig flodbredsscene med indgående detaljer og et subtilt spil mellem lys og skygge. I centrum står en stor trævogn ved en rolig vandvej, tungt lastet med det, der ligner baller af hø eller halm. Rundt om vognen er figurer optaget af daglige aktiviteter: nogle passer dyr, andre samtaler eller arbejder ved vandkanten. I baggrunden fylder en tæt gruppe høje træer det meste af kompositionen, tegnet med bløde, fjerlignende strøg, som står i kontrast til de solide former af vognen og figurerne. Stemningen er næsten håndgribelig rolig, som om man kunne høre det sagte rislen af vandet og bladene, der rasler i vinden.

Kunstneren anvender en præcis, men flydende teknik med subtile blyanttoner for at skabe en harmonisk balance mellem arkitektur, natur og menneskelig tilstedeværelse. Kompositionen leder blikket naturligt fra den livlige forgrund til træernes ro og den bløde horisontlinje i det fjerne. Værket afspejler en 1700-tals følsomhed, der værdsætter pastoral enkelhed og reflekterer en anerkendelse af landlivet før industrialiseringen ændrede landskabet. Paletten er afdæmpet, og de fine streger inviterer til eftertanke over et stille øjeblik fanget i tiden, hvilket indfanger hverdagens poetiske skønhed.