Scenen udfolder sig i et kystparadis, hvor bølgerne blidt krammer den sandede kyst. Både, i varierende nuancer af grønt, blåt og hvidt, hviler på stranden, deres former indfanget med bløde, flydende linjer, der fremkalder en følelse af ro. Klipperne rejser sig majestætisk i baggrunden, malet med pletter af farve, der antyder en rig tekstur og dybde, mens de ser ud over det glitrende hav. Lyset leger på vandets overflade og skaber en dans af refleksioner, der glitrer indbydende i blå og grønne nuancer, hvilket antyder livet derunder.

På stranden befolkes scenen af små, udefinerede figurer, der træder frem som hvisker af liv i forhold til naturens storhed. Nogle ser ud til at passe bådene, mens andre forbliver tæt på vandet, måske fortabt i kontemplation eller glæde. Atmosfæren er gennemsyret af en blid melankoli, et vidnesbyrd om både naturens skønhed og de flygtige øjeblikke af menneskelig eksistens. Dette kunstværk fanger ikke blot et udsyn, men en oplevelse—det flygtige øjeblik, hvor tiden tilsyneladende står stille, og indbyder beskuere til at trække den friske havluft ind og miste sig i det fredelige omfavnelse af landskabet.