Maleriets fanger den rå storhed af en bjergkæde, sandsynligvis Wetterstein. Kunstnerens brug af akvarel skaber en blød og æterisk kvalitet, næsten som et drømmelandskab. Kompositionen trækker øjet ind i dalens dyb, indrammet af de forrevne klipper på begge sider. Penselstrøgene er delikate, men selvsikre, og formidler teksturerne i sten, løv og snedækkede toppe.

Farvepaletten er domineret af dæmpede jordtoner og kølige blå og hvide, som fremkalder en følelse af stilhed og vidde. Lyset, diffust som gennem en tåget atmosfære, bader scenen i en blød glød og forstærker følelsen af sindsro. Jeg kan næsten høre vindens hvisken og den fjerne rumlen fra en lavine og mærke den friske bjergluft på min hud. Dette kunstværk resonerer med det sublime og fremkalder en følelse af ærefrygt og beundring for naturens kraft og skønhed.