Dette kunstværk vækker en følelse af rolig refleksion og trækker seerne ind i en fredelig pastoral scene. Landskabet er kendetegnet ved en række placeringer af bøgehæk, hvis snoede stammer og livlige blade giver en skarp kontrast til horisonten. Hvert træ virker til at have sin egen personlighed; snoet og vendt på en måde, der fortæller historien om dets vækst og modstandsdygtighed. En hyrde, der næsten fremstår som en glemt tanke, står i det fjerne og smelter naturligt sammen med omgivelserne, som om han og landskabet er uadskilleligt forbundet. Han passer på en flok får, hvilket tilføjer en blød berøring af liv til billedet og afbryder træernes stilhed.

Kompositionen fører vores blik langs den snoede sti, der slynger sig mellem træerne og opfordrer til udforskning. Samspillet mellem lys og skygge skaber dybde, hvilket får træerne til at fremstå næsten tredimensionelle, mens den dæmpede farvepalette—forskellige nuancer af grøn og brun—vækker eftermiddagens ro. Her fanger Van Gogh ikke kun den visuelle skønhed, men også essensen af et øjeblik i naturen; man kan næsten høre den bløde raslen af blade og lyden af får i det fjerne. Dette stykke er ikke kun en repræsentation af en scene, men også et spejl af kunstnerens følelser, der resonerer dybt hos alle, der har fundet fred i naturen.