Dette fængslende værk bader Themsen i det bløde skær fra en nedgående sol, udført i en delikat impressionistisk stil, der fortryller med sit flygtige lys og farver. Kunstneren bruger løse, rytmiske penselstrøg til at fremkalde de glitrende refleksioner på vandet, hvor varme rosa og orange toner danser blandt koldere blå og lilla farver. Tynde, bladløse træer står som silhouetter i forgrunden, deres slanke grene strækker sig opad og indrammer den lysende sol, der synes at pulsere med en indre varme.

Kompositionen føles både intim og vidstrakt og inviterer beskueren til at blive i dette rolige, eftertænksomme skumringsøjeblik. Her er en mærkbar følelse af ro og forgængelighed — naturens flygtige skønhed fanget i et kort øjeblik. Malet efter første verdenskrig hvisker værket om fornyelse og fred og tilbyder en blid flugt ind i den naturlige verdens rolige rytmer. Den fine balance mellem lys og skygge, farve og form giver liv til scenen og gør den til en tidløs hyldest til solnedgangens magi over Themsen.