Scenen udspiller sig med en mærkbar følelse af bevægelse, en karavane, der krydser et landskab gengivet med hurtige, udtryksfulde penselstrøg. En overdækket vogn, fokuspunktet, trækkes langs en hjulsporet sti og bærer utydelige figurer, hvis former antydes af samspillet mellem lys og skygge. To ryttere til hest går foran vognen, og deres former dukker op fra det omgivende mørke, hvilket antyder en rejse ind i det ukendte. Kunstneren bruger mesterligt en palet af jordfarver, brune og okker, afbrudt af strejf af rødt og hvidt, der animerer figurerne og giver kontrast. Himlen, en vask af dæmpede blå og gule farver, lover enten daggry eller tusmørke, hvilket bidrager til den stemningsfulde atmosfære. Anvendelsen af malingen er løs og gestisk, hvilket antyder et øjeblik fanget i tiden, et flygtigt indtryk af en rejse. Det er som om kunstneren forsøgte at fange selve essensen af det forgængelige.