Dette stemningsfulde maleri skildrer en fredelig sti langs floden på en sen efterårsdag, hvor det bløde, plettede lys filtrerer gennem det tyndere løv på et stort træ til højre. Scenen udfolder sig langs en blidt snoet jordvej ved siden af en rolig flod, med en beskeden landsby af pittoreske huse og fjerne kirkespir på den modsatte bred. En ensom skikkelse iført en blå jakke står nær to heste og tilføjer en stille menneskelig tilstedeværelse, der inviterer til eftertanke. Himlen ovenover er en drømmende blanding af bløde blå og dæmpede grå toner, prikket med fluffy, spredte skyer, der synes at drive dovent.

Kunstnerens teknik viser en mesterlig brug af brudte penselstrøg, typiske for impressionismen, der blander farver for at fremkalde følelsen af lys og atmosfære frem for præcise detaljer. Paletten er en harmonisk blanding af jordfarvede brune, grønne og okkerfarver, beriget med subtile purpur- og blå toner, der giver dybde og tekstur til stien og vandet. Værket inviterer betragteren til at høre det bløde raslen af blade, den bløde klapren af hove på jorden og den fjerne summen af landsbylivet. Malet i 1882, afspejler det en tid, hvor kunstnere søgte at fange flygtige øjeblikke af daglig skønhed, med vægt på naturligt lys og spontane scener frem for akademisk præcision. Balancen i kompositionen mellem det naturlige landskab og det lille menneskelige element skaber en intim, men samtidig rummelig følelse, hvilket gør dette til en tidløs skildring af landlig ro og tidens milde gang.