Kunstværket fanger et øjeblik ved Seinen, hvor vandet glitrer under en tåget himmel. Scenen er levende med flodens aktivitet; både, nogle der ryger, sejler på vandet; pramme er fortøjet ved kanten. De fjerne spir på en katedral rejser sig fra bylandskabet, og hele scenen er gengivet i en tekstureret, næsten pointillistisk stil, der giver indtryk af lys, der danser på vandet. Farverne er dæmpede, med grønne, blå og brune nuancer, der fremkalder en følelse af ro og nostalgi.

Kompositionen er afbalanceret, med floden der deler lærredet og leder blikket mod de arkitektoniske detaljer i baggrunden. Teknikken antyder et fokus på at fange lysets og atmosfærens flygtige kvaliteter, hvilket skaber en følelse af blid bevægelse og en fredfyldt, næsten drømmeagtig kvalitet. Det tager mig tilbage til en tid, hvor livet var langsommere, mere overlagt.