Billedet skildrer en krigskirkegård og præsenterer en scene af stilhed og højtidelighed. Utallige kors er arrangeret pænt, som et gråt hav, der strækker sig ud under en dyster himmel. Hvert kors repræsenterer et tabt liv, og beskueren kan føle krigens brutalitet. Brugen af penslen er tilbageholdende og præcis og beskriver i detaljer de subtile grå nuancer i himlen og gravstenene og skaber en atmosfære af undertrykt sorg. Lyse flag og kranse pryder korsene og tilføjer et strejf af håb til dette øde land og udtrykker sorg over de døde. De fjerne huse og de sparsomme figurer antyder verden uden for krigen, en verden, der er forandret for evigt af krigen. Der synes at være en tung stilhed i billedet, som kun brydes af lyden af vinden, der blæser gennem træerne. Den overordnede komposition leder blikket mod midten, og de tætte gravsten får beskueren til at føle sig kvalt og viser intuitivt krigens omkostninger.