Denne fængslende scene fanger en fredelig forårsmorgen i en omhyggeligt designet byhave. Kompositionen udfolder sig med en bred sti, der inviterer beskueren ind i havens grønne favn, hvor spredte figurer roligt spadserer eller hviler. Kunstnerens penselstrøg er flydende og impressionistiske, og blander bløde pastelfarver i grøn, blå og lyserød, som taler sammen med de varme jordfarver på stierne. Løvet er levende og fyldt med forårets friske energi, mens himlen ovenover er et strålende lærred med sarte skyer, der dovent driver forbi.

Maleriet fremkalder en rolig, men livlig offentlig plads, hvor natur og byliv harmonisk mødes. Den fjerne udsigt over katedralspirene, der rejser sig mod horisonten, tilføjer historisk dybde og arkitektonisk kontrast til den organiske scene. Lyset virker diffust og naturligt og kaster subtile skygger, der antyder et roligt morgenlys. Gennem dette værk mærker man ikke blot et steds skønhed, men også rytmen i det daglige liv og den fredelige glæde, der findes i de fælles offentlige rum i slutningen af det 19. århundrede.