Landskabet åbner sig med en dramatisk komposition; tårnhøje, jordfarvede former definerer rummet, deres teksturer antyder jordens ujævnhed. Mellem disse kolossale former bugter en livlig flod eller måske en lysvej sig mod en horisont indhyllet i dybblå. Det centrale område eksploderer med en livlig grøn farve, der giver plads til himlen. En sort ko står på en mark, dens silhuet står i skarp kontrast til det frodige grønne græs. Det føles som om kunstneren har destilleret essensen af miljøet og præsenteret en forenklet, næsten abstrakt syn, der stadig ånder af liv. Penselstrøgene virker selvsikre og flydende og skaber en følelse af bevægelse i hele kompositionen.