Malerietsom transporterer mig øjeblikkeligt til et solbeskinnet bretonsk landskab. To kvinder, hvis ansigter er indgraveret med det landlige livs stille værdighed, står fremtrædende i forgrunden; de ser ud til at være fortabt i samtale, deres former solide mod baggrunden af marker og huse. Kunstnerens teknik, et kendetegn for hans stil, udjævner perspektivet og giver scenen en drømmeagtig kvalitet. De dristige, unaturlige farver – de livlige røde i nederdelene, de rige blå, de gyldne toner i markerne – skaber en stærk følelsesmæssig effekt. Det er som om kunstneren inviterer os til at træde ind i deres verden, en verden, hvor virkeligheden er subtilt omformet af en kunstnerisk vision. Penselstrøgene er bevidste og fanger essensen af scenen snarere end en fotografisk lighed. Jeg forestiller mig den stille summen af bretonsk liv, raslen af stof, historierne, der deles mellem disse kvinder.