Landskabet udfolder sig, et tableau vivant af livet på landet. Scenen er badet i et blødt, dæmpet lys, der antyder en overskyet dag, typisk for Bretagne-regionen. Bølgende bakker, gengivet med brede, næsten grove penselstrøg, dominerer baggrunden, deres varierede grønne og brune antyder jordens rigdom. En klynge af bygninger, hvis tage er et lappetæppe af blåt og rødt, ligger i dalen og lover varme og ly. I forgrunden er to figurer, en mand og en kvinde, fanget i deres daglige gøremål. Manden, i sin blå skjorte, ser væk, hans udtryk antyder kontemplation, mens kvinden bøjer sig ned, fordybet i sit arbejde, deres tilstedeværelse forankrer scenen i den menneskelige erfaring. Paletten er jordnær, domineret af grønne, brune og blå, hvilket skaber en følelse af ro og jordforbindelse.